PRESSEBILLEDE OG TEKST

Blå Mandag Jazzband er navnet på et traditionelt Dixieland Jazzband, som har levet sammen i 40 år.

“Sommersolen skinner” er en melodi, der efterhånden er kendt af de fleste, – og det er det livsbekræftende centrum i Blå Mandags musikalske univers! 

Vores varemærke er:  “Vi ønsker med humør og smittende livsglæde, at formidle den gode gamle “træskojazz” til vores publikum.  

Det er vigtigt for os, at vores optræden fremkalder glæde og smil, – og det hænder også, at man får sig et godt grin!  Alt dette samtidig med, at vi leverer flot New Orleans og Dixielandjazz indpakket i lækre arrangementer og krydret med en af de flotteste sangstemmer, man kan drømme om, når Lisa lægger stemme til spændende jazzsange.Vores repertoire er efter 40 år så righoldigt, at vi aldrig løber tør for numre. 

Det er sjældent publikum ikke kan få deres ønsker og opfordringer opfyldt! 

Orkesteret har i de seneste år turet rundt til de fleste danske jazzklubber og festivaler, samt i Sverige, Norge, England, Irland og Tyskland, hvor vi som regel bliver bedt om at vende tilbage! 

I sommeren 2023 – spiller vi på: “6. Juli festival i Fredericia,  “Maribo Jazzfestival” på Lolland, “Femø Festival” og “Snake City Jazzfestival” (Slangerup).

Glæd jer til et humørfyldt jazzsamvær med Blå Mandag, som ydmygt udtaler:   

“Vi er ikke bedre end de bedste!”